søndag den 13. marts 2011

Hjemmebagte hvidløgsflutes

Den sammenrørte dej
Dejen ligger til hævning på køkkenbordet
Min uundværlige dejskraber
De mange flutes
Snittes og stilles til hævning

De hæver voldsomt
De forbagte flutes
Hvidløgssmør
Hvidløgssmør fyldes i
Klar til fryseren
Spiseklare hvidløgsflutes efter 10 min. i ovnen


Valgte at give mig i kast med en omgang hvidløgsflutes, var træt at de usunde og meget dyre i supermarkederne. 


I den halve liter "vælg selv mel" kom jeg grov spelt og durum, tilsatte også lidt ekstra rapsolie end der står i opskriften. Det er vigtigt at dejen er til den fugtige side, ellers risikerer den at blive for tør. 

Jeg lod dejen hæve i 45 min. på en melet bordplade og formede til flutes. Jeg lavede 8 flutes, men næste gang vil jeg lave 12 de blev nemlig for store til min smag, man skal være opmærksom på at de hæver til dobbelt størrelse. Jeg lod dem efterhæve i 30 min. efter jeg havde ridset og penslet med vand. Pensel gerne flere gange under hævning.

På min ønskeliste er en flutes-bageplade, men det fungerer også fint uden. Jeg gav dem ca. 18 min. i ovnen ved 220 grader, men de skal ud lige før de er helt færdige, de skal kun forbages.

Hvidløgssmør til hvidløgsflutes:

2 pakker smør (brug rigtig smør)
2 - 4 spsk frysetørret persille (frisk kan også bruges)
1  tsk. salt.
6 fed presset hvidløg. (mindre kan gøre det, vi er ret glade for hvidløg her)

Rør godt rundt, så du er helt sikker på at alt er blandt. Evt pisk det cremet med en el pisker,

Jeg brugte en sprøjtepose og en lang tynd tylle, men man kan sagtens bruge en teske. Dog vil jeg anbefale sprøjteposen hvis man laver fuld mængde, det gør det hele lidt lettere.

God bagelyst :)













11 kommentarer:

  1. Jeg må simpelthen få afprøvet de her hvidløgsflutes på et tidspunkt :D

    SvarSlet
  2. De er altså også gode. Når vi har spist dem der ligger i fryseren vil jeg prøve at lave dem grovere. Bruger man rent hvedemel, tror jeg de ligger ret tæt op ad dem man kan få i butikkerne.

    SvarSlet
  3. Ok super, tak for den info :)

    SvarSlet
  4. Jeg fandt din blog efter en søgning på hvidløgs flutes og du milde de er fantastiske. Tak. Kh Bente

    SvarSlet
  5. Hej Bente

    Mange tak. Vi er også ret glade for dem her i huset :)

    SvarSlet
  6. Kan man godt halvere retten, eller er det ikke så en god ide?

    SvarSlet
  7. Man kan sagtens halvere opskriften. Dog er der mange der gerne vil have mere smør i end jeg har anført i opskriften, så der må du prøve dig frem.

    God bagelyst :)

    SvarSlet
  8. Hvornår kommer man hvidløgssmørret i?

    SvarSlet
    Svar
    1. Når brødet er bagt 1. gang , skæres brødet halvt igennem og smørret kommes i.

      Brødet kan fryses med smør og kommes så i ovnen og færdigbages.

      God bagelyst .)

      Slet
  9. Hej Camilla
    Hvis man fryser flutesne efter forbagningen, hvor lang tid skal de så have i ovnen når de færdigbages? Og sætter du dem ind fra frossen stand?

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Tine

      Jeg plejer at give dem ca. 10 min. men hold øje med dem :)

      Slet