torsdag den 19. september 2013

Bukser til slanke børn..

Efter Bøllen smed bleen har det der med bukser, der blev oppe, været noget af et mysterium. Han kan endnu ikke knappe, lyne og binde, så det skulle være en elastik, men samtidig skulle benene være lange nok. Han er nu en str. 104. Før har vi været rigtig glade for h&m og Danefæ, men nu var jogging bukserne fra h&m pludselig ALT for store i livet. Danefæ får han bare ikke på i børnehave hver dag, de forsvinder nemlig på mystisk vis. Udover det så skal det simpelthen spændes så meget ind, at den der elastik i linningen irriterer, fordi den så klumper sammen. Vi har før, da Bøllen var mindre, købt tøj ved Krymmel og jeg kunne huske at det sad ret godt på hans slanke krop. Så tog chancen og bestilte Dette:





Alle billeder er lånt på krymmels hjemmeside. 

Tøjet sidder simpelthen SÅ godt på ham og jeg er meget glad for kvaliteten. Det betyder meget for mig at han kan bevæge sig frit i sit tøj, så her købes ikke cowboybukser eller andet "stift" tøj. Jeg ved ihvertfald godt hvor jeg skal hen næste gang der skal nyt tøj i kurven til Bøllen.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar